Ph.d.-afhandling
af Jeppe Bundsgaard
Danmarks Pædagogiske Universitet
Bidrag til danskfagets it-didaktik
Udskrift |Site map |Fold ud |

10.1.4.5. Notat om Tallerup News

Dette er en notat jeg skev sideløbende med arbejdet med Tallerup News (se 5.3.4.3.). Jeg har ændret navnene på eleverne og på enkelte af de emner de arbejdede med og redigeret formelle fejl. Den sidste del af notatet har jeg udeladt, da der her alene er organisatoriske overvejelser, og da jeg ikke vurderer at der er relevante oplysninger for denne sammenhæng.

Min forberedelse

Researchen foregår sikkert i høj grad på nettet. Jeg vil foreslå at vi på et tidspunkt forsøger os med forløbet ”internettet ned på gulvet”, som ligger på nettet på www.jeppe.bundsgaard.net/phd/udkast/uvmateriale/internettet_ned_paa_gulvet. Det er min fornemmelse at flere af eleverne vil have glæde af at finde ud af hvordan internettet fungerer og hvordan de kan søge hensigtsmæssigt på det.

Senere, fx når en af eleverne viderebringer oplysninger der er mere eller mindre tvivlsomme, kan vi tage det kritiske perspektiv op. Hvordan kan man vide om det er rigtigt det man læser? Hvordan kan man vide hvad dem der har skrevet teksten vil med den? osv.

Jeg synes vi skal stille klare krav til kildeangivelser helt fra starten af. Dvs. Man skriver altid adressen ned på en hjemmeside man citerer fra eller på anden måde har oplysninger fra. Det kan være i word eller på papir. Vi kunne udarbejde et ark der skal udfyldes med oplysninger om adresse, producent, pålidelighed, forudsætninger osv. Derved laver vi en art stillads for kildekritikken, som eleverne kan lægge væk senere, men som de forhåbentlig vil have med sig sidenhen. Det kan være en fast praksis at alle artikler afsluttes med henvisning til de anvendte websider.

Dernæst:

  • layout skal på plads – nogen skal lave et hoved til avisen, andre kan ud fra en konkret artikel lave en skabelon for hvordan artiklerne skal se ud.
  • skrivning. Måske igen med Tverskov som indledende læsning. Løbende diskussion af målgruppe, avisens sammenhæng, genrer (baggrund, feature, notits, artikel, ledende artikel osv.), artikelserier osv.
  • artiklerne lægges op og gives kommentarer efterhånden af redaktøren og en person fra en af de andre grupper – direkte på webben. Her skal vi nok have en løbende diskussion af hvordan man giver konstruktive kommentarer (dvs. at man siger hvad der er godt og hvad der kunne blive bedre – og ikke mindst giver man forslag til hvordan noget kan blive bedre), kan der laves diskussionsforaer på de pågældende emner? osv.

  • Løbende redaktionsmøder. Løbende chefredaktionsmøder.

Forløb

Læreren indledte mandag d. 4. november med at gennemgå hvordan en traditionel avis er opbygget. Desuden gennemgik han redaktionernes opbygning og arbejde. Derigennem fik eleverne en fornemmelse af hvad det er de skulle i gang med – og de fik et grundlag for at tilrettelægge deres egen avis.

Vi lavede en kompetenceudvikling på tilrettelæggelsen af avisen: Jeg opstillede en række spørgsmål, som grupperne skulle svare på. En elev har sekretæransvaret og skriver ned – evt. på computer. Her er teksten eleverne fik:

Ideudvikling. 9.s avis.
  1. Vælg en sekretær og en dirigent. Sekretæren skriver i stikord hvad I taler om på computeren. I har 10 minutter til at svare på alle tre spørgsmål. Dirigenten har ansvaret for at I når det.
  2. Når de ti minutter er gået skifter I bord, så I går hvert til sit. Sekretæren bliver og er sekretær i den nye gruppe. Vælg en ny dirigent og svar igen på alle tre spørgsmål.
  3. Efter 7 minutter går I tilbage til den føste gruppe. Nu skulle I gerne have fået nye ideer i hver jeres gruppe og svarer nu igen på de samme spørgsmål på en mere kvalificeret måde.

Spørgsmålene er:

    1. Hvad skal avisen hedde?

    2. Hvilke sektioner skal der være (overordnede emner)?

    3. Hvilke emner skal vi have med?

      • for hvert emne formuler en problemstilling der skal behandles – dvs. et spørgsmål som ville være interessant at få et svar på.

Ideudviklingen fandt sted tirsdag d. 5. november. Eleverne arbejdede rimelig seriøst og fik diskuteret såvel navn som sektioner og emner.

Jeg fortalte eleverne at jeg regner med at modtagerne af avisen bliver flere end de er vant til – jeg forestiller mig at vi ved endt avisskrivning sender en pressemeddelelse til de øvrige lokale nyhedsinstitutioner – men kun hvis det bliver et godt og seriøst produkt eleverne får lavet.

Problemstillinger ifht emnerne var det småt med. Det tror jeg vi skal arbejde mere med. Måske skal det vente til eleverne har researchet en smule – så ved de noget og så er det jo lettere at stille spørgsmål, de vil have besvaret. Men samtidig tror jeg det er vigtigt at vi fastholder vores opmærksomhed på at eleverne skal tænke vinkler og fokus gennem hele forløbet.

Navnet: Tallerup News.

Redaktionerne eleverne valgte var: 1) Sport, underholdning, vejret og annoncer(?). 2) Erhverv og økonomi. 3) Politik og debat. Nu jeg sidder her, mindes jeg at de talte om kultur også – den mangler, tror jeg. Måske skal vi lave endnu en redaktion der tager sig af det – måske skal den op på sportssektionen?

Næste trin

Næste trin på vejen er at eleverne skal have lavet redaktioner. Jeg har sagt til dem at de skulle overveje hvilke redaktioner, de ønsker at være på. Jeg tror det er væsentligt at de får lov at beskæftige sig med det der interesserer dem – på den anden side er det måske ikke så smart hvis alle tager sig af sporten (eller?). Og på den tredie side – sport kan jo også handle om både økonomi og politik...

I redaktionerne skal eleverne have valgt en redaktionschef eller -sekretær. Tilsammen skal disse udgøre chefredaktionen.

Når de er valgt skal redaktionerne have tilrettelagt deres sektion. Måske skal det ske efter en brainstorm, måske efter en indledende research, måske efter de enkelte journalister har givet udtryk for deres primære interesser?

Når eleverne ved hvad de vil beskæftige sig med skal de til at være mere præcise i deres spørgsmål. Jeg vil tro at Tverskov har et kapitel i sin bog om vinkel og fokus. Det kunne eleverne passende have for derhjemme og forholde sig til i denne sammenhæng.

Torsdag den 7. november 2002 fordelte eleverne sig på redaktionerne. Det lykkedes uden de store sværdslag at få dem fordelt på de tre redaktioner i et nogenlunde ligeligt antal. De valgte redaktionssekretærer og gik i gang med arbejdet med at præcisere hvad de ville beskæftige sig med. Grupperne arbejdede seriøst. To eksempler. Gruppen erhverv og økonomi indledte med at beskæftige sig med nogle af de handlende på hovedgaden. Hvad betød det for brugsen at rema1000 var startet lige ved siden af dem, kunne den nye optikerbutik klare sig, hvordan gik det med bageren efter den nye ejer var kommet til osv. Så var der en der nævnte kagehuset. Det viste sig at kagehuset havde været et succesrigt foretagende der stod overfor at udvide – men som pludselig havde lukket – og kaldt det ferie. Flere af de unge ansatte havde ikke fået deres løn og der var vist også noget med at skatten var unddraget. Eleverne var tændte på ideen, og vi aftalte at de skulle arbejde på den som deres hovedhistorie – og lave de andre når de havde tid eller ikke kunne komme videre med den.

En anden gruppe på to personer stod for sportsindholdet. Efter at have siddet et kvarters tid kom de ind i klassen og var klar til at tage ned på ridebanen og interviewe. ”Hvad vil I gerne vide?” var mit spørgsmål til dem. Noget om dem der rider sagde den ene, noget om hvad naboerne siger til lugten, mente den anden. Drengene er ikke fagligt stærke, og det var min fornemmelse at de havde behov for god støtte i det forberedende arbejde, hvis de skulle få noget ud af arbejdet. Jeg foreslår at vi laver et spørgeark som støtte til dem og andre. For hver artikel de vil skrive skal de udfylde et spørgeark (Se Spørgeark for journalister). Spørgearket skal give dem en støtte (et stillads, Vygotsky/Bruner) i arbejdet med forberedelsen – og det skal træne dem i udarbejdelsen af en problemformulering – og det kan vi jo passende sige til dem, så de oplever dette forløb som en forberedelse til projektugen.

Man kan lave et tilsvarende til forberedelsen af interviews. Eller man kan give dem spørgeremsen: Hvad skete der? Hvorfor skete det? Hvem skete det for? Hvornår? Hvordan så det ud? Hvad betyder det? Hvad gør du nu? Osv. Måske vi skulle lade det være op til en fælles diskussion – eller måske det skulle være chefredaktionen som udvikler den og står for at undervise journalisterne i den.

Redaktionssekretærerne (/-cheferne) tog deres hverv rimelig seriøst. De stod for at skrive ned og fordele arbejdet – og en af dem forsøgte allerede her den første dag at vejlede et par af journalisterne. De havde også store forventninger til chefredaktionen. Jeg tror det kan give dem en oplevelse af seriøsitet og af at deres arbejde bliver taget alvorligt af lærerne. Desuden forventer jeg at de kan give os en god fornemmelse af hvordan det går rundt omkring og de kan give os indspark til hvad vi skal lægge op til af arbejde og af forandringer af den hidtidige praksis.

Onsdag den 13. og torsdag den 14. november. Redaktionerne gik i gang med arbejdet. Der var god seriøsitet i arbejdet. Efter en halv times tid samledes chefredaktionen (Mette, Signe, Kasper, læreren og jeg). Vi gennemgik hvordan det stod til og hvad planerne var. Redaktørerne tog deres opgave alvorligt, fremlagde, diskuterede. I det redaktionelle arbejde er der lidt forskel på hvordan redaktørerne er i stand til/tør/vil/får lov at sætte sig igennem. Særlig Kasper har svært ved det.

Journalistpapiret er godt for økonomi/erhverv-redaktionen. Men måske mindre anvendeligt for Kenneth og Rene. Hvordan får vi dem givet en endnu mere grundlæggende hjælp?

Mette gør en god indsats for at hjælpe dem på vej – hjælper dem med fokusering af deres opgave, hjælper dem med interviewspørgsmålene osv. Det er en ret smart differentiering der finder sted på den måde. Mette arbejder med tekstkommentering og vejledning, Kenneth og Rene får løbende stilladseret deres arbejde. De er utrolig svære at holde koncentrerede om ét emne i længere tid ad gangen. Støder de på vanskeligheder rejser de sig og finder på noget andet – måske et af de andre projekter de skal lave – måske at hjælpe den anden. Kenneth var fx på et tidspunkt på vej ned i byen for ”lige at tale med...”

Mettes vejledning er god i udgangspunktet. Min vejledning af hende må gå på såvel de sociale processer (det nytter ikke noget at skabe fjendskab til Kenneth og Rene) som på faglige analyser af det arbejde hun ser. Fx se efter Renes projekt i hans artikel om fægtning. Se om der er en rød tråd og en nyhedstrekant osv.

Interviewguiden vil nok hjælpe dem. Desuden nogle helt konkrete spørgsmål til deres tekster.

Flere af eleverne er meget hurtigt igennem de forberedende faser i arbejdet. Får en ide og begynder at skrive. Jeg tror det er væsentligt at de får arbejdet mere med de indledende faser. Research (på internettet og andre steder), forberedelse af interview. Jeg så flere elever sidde længe eller alt for kort over interviewspørgsmålene uden rigtig at komme videre. Vi skal have udviklet en generel interviewguide.

Amar sad længe og forsøgte at formulere hvordan det er at være kurder i Tommerup. Det skred ikke rigtig frem for ham. Han endte som så ofte før med at klikke lidt rundt og ikke rigtig lave noget. Jeg satte mig hos ham og talte med ham om hvordan han kunne gribe det an. Vi blev enige om at han kunne interviewe sin familie eller sin ven om livet som kurder i Tommerup. For at give ham en hjælp til at få det gjort skrev jeg en række spørgsmål op for ham i hans tekst. Jeg håber han bruger dem som udgangspunkt for et interview med sin ven fx I næste omgang må jeg eller en af de andre elever fungere mere eller mindre som sekretær for ham. Spørge Amar hvad vennen sagde og skrive det ned. Diskutere hvordan det kan blive interessant for andre osv. Måske Jenser manden for det?

Jeg lavede tilsvarende spørgsmål til Rene om hans brors ridning. Også her bliver det spændende at se hvad han fik ud af det.


På onsdag foreslår jeg at vi i første time:

  • udvikler ”typiske” interviewspørgsmål sammen på klassen. Ud fra konkret interviewforberedelse – fx Renes eller Andreas'. Og så laver vi et rollespil hvor en interviewer og en anden interviewes – vi andre giver kommentarer og sammen gør vi os overvejelser over regler for interviewet. Fx kig ikke ned i papiret. Husk at følge op på svarene. Lyt til svarene og noter. Osv. Fx Andreas og Steen interviewer mig eller en anden om trafikplanerne omkring tallerupskolen.

  • Gennemgår nyhedstrekanten og de andre geometriske figurer fra Tverskov.

  • gennemgår artikeltyper.

Arbejder videre i 2. time

Mødes igen lidt ind i 3. eller i 4. time og giver respons på et par artikler skrevet af eleverne ud fra de begreber vi udviklede tidligere.

Det fungerer tilsyneladende godt med et fælles projekt i økonomi og erhvervgruppen. Kagehuset blev sat på stand-by onsdag fordi 2 fra redaktionen manglede. Alligevel fortsatte redaktionen om et fælles projekt – om de handlendes udfordringer i Tommerup st. Eleverne arbejder sammen og det lader til at de hjælper og støtter hinanden.

Vi skal have styr på politik og debatgruppen. Vi må lave et møde med redaktionen. Få en fælles dagsorden som øe. Komme i gang med artiklerne. Fx kunne fokus være vejene omkring skolen.

Det går tilsyneladende fint med det tekniske. Palle og Kasper laver et fint hoved, men de har ikke helt tjek på at lave en skabelon.

Søgning går ret trægt. Det er nok snart tid til at vi laver internettet-ned-på-gulvet. Det kunne være fredag i de sidste timer?

Onsdag d. 20. nov. 2002. Vi indledte med i fællesskab at udvikle interviewspørgsmål til Andreas og Steens interview om planerne om en vendeplads ved tallerupskolen. Målet var i fællesskab at udvikle et stillads til interviewspørgsmålsudvikling. Nogle af eleverne syntes det var underligt at de skulle bruge tid på at hjælpe de andre, når der var nok at se til med deres eget. Det endte dog med at alle i runden hvor grupperne på skift skulle give et spørgsmål bidrog med spørgsmål til opgaven. Som afslutning blev vi enige om at spørgsmål skulle være åbne og at hv-spørgsmålene var gode at tage udgangspunkt i. Den afsluttende behandling gav jeg ikke tid nok. Jeg fik ikke samlet tilstrækkeligt op og ikke trukket linierne i spørgsmålene nok op. Det bliver så endnu vigtigere at hjælpe rundt omkring med at få spørgsmålene udformet ud fra skellettet. Vi lavede ikke et rollespil med interview. Det tror jeg vi skal have gjort.

Grupperne gik i gang.

Amar, som jeg havde hjulpet med nogle spørgsmål havde fået skrevet en god halv side om sin egen oplevelse af at være kurder i danmark. Teksten havde han lagt ind i skabelonen og lagt op på nettet. Han havde fået hjælp med stavningen af sin ven. Resultatet var fint og jeg valgte at undlade at give respons mhp. revision for at lade det være en udelt succes. Læreren rettede teksten igennem for stavefejl. Vi blev enige om at næste opgave var et interview med Amina og Emine. Han gik på med krum hals og fik interviewet dem. Senere sad han ved computeren og klikkede planløst eller surfede. Jeg satte mig hos ham og han sagde opgivende at det sværste ved at skrive på dansk var at starte – det hvide papir (og det var vi jo helt enige om). Jeg prøvede at hjælpe ham ved at spørge hvad artiklen kunne hedde – iraker i Tommerup. Og jeg fortsatte med at spørge ham hvad de to havde sagt. Han vendte sig mod mig og fortalte at de syntes det var svært at få danske venner, at Tommerup var kedelig fordi der ikke rigtig skete noget osv. Jeg sagde at han skulle skrive det han havde fortalt mig ned. Det var tilsyneladende for svær en opgave, så jeg overtog tastaturet og skrev selv det ned han havde fortalt i korte stikord og -sætninger – en på hver linie. Nu kunne Amar komme i gang – næste gang jeg kom til ham havde han skrevet en kvart side og han var godt i gang. Jeg tror at min vejledning næste gang skal være rettet mod at han skal redigere lidt i teksten – fx mhp. at få teksten til at ligne en nyhedstrekantartikel.

Politik- og debatgruppen var ikke kommet videre. Andreas og Steen var glade for den hjælp de havde fået til interviewspørgsmålene. Jeg kaldte sammen til et møde hvor vi skulle blive enige om hvordan redaktionen skulle komme videre. Jensvar den eneste der havde skrevet noget – 4 artikler var det blevet til. Der var hurtigt enighed om at redaktionen i fællesskab skulle gå videre med sagen om vendepladsen. Steen og Andreas skulle interviewe Læreren, Kasper skulle tage sig af kommunen og Jensog Palle skulle undersøge sagen fra et brugerperspektiv. Amar skulle fortsætte med interviewene med Amina og Emine – og koble sig på de andres opgave når han var færdig.

Jeg synes der går meget af elevernes tid med at kigge ud i luften, med at spille når læreren vender ryggen til, med at snakke og smutte ud i byen eller andre steder. Det er utrolig svært at holde styr på hvem der er hvor og hvor de er på vej hen og hvad de laver. Et almenpædagogisk problem, som jeg ikke ved hvad man skal gøre ved.

Jeg har svært ved at afgøre hvad eleverne lærer. Hvor meget er aktvitet uden udfordring og hvor meget er arbejde i den nærmeste zone for udvikling?

Det er helt afgørende at der i et projektforløb indimellem reflekteres over hvad deltagerne har lært. Hvad mon eleverne har lært indtil videre? Måske skulle vi lave en midtvejsevaluering som chefredaktionen tager op til behandling.

Fx

Hvad har du været gladest for i avisforløbet indtil videre?

Hvad har du lært?

Hvad er du i gang med?

Hvad er de største problemer lige nu?

Hvordan mener du, at du, I eller vi kan komme videre?

Hvad er det næste du gør?

Hvad mangler vi på avisen?

Hvem kan gøre noget ved det?

Steen og Andreas står for underholdningen på siderne. De har taget opgaven ganske alvorligt – så det indimellem har været svært for mig at se om de selv blot sad og spillede eller om de faktisk lavede research. Jeg har flere gange sagt til dem at de skulle skrive artikler selv også. Steen har skrevet en anmeldelse. Andreas en lille imitation over en sjov historie fra morgentv om de odenanske pvagters beklædning. Måske har jeg været urimelig over for dem – det er ikke rigtig til at vide om de sløser eller arbejder.

Jeg skal huske at få gjort nedskrivning af kilder til fast procedure – med indskrivning i artiklerne.

Vi skal have lavet en internettet ned på gulvet snart.

Mandag den 25. november. Jeg indledte med at sige at jeg havde læst deres tekster og at jeg synes der var mange gode træk ved dem – og at vi nu skulle undersøge hvordan en almindelig avisartikel ser ud. Eleverne læste artiklen (om anholdelse af en mand for et drab 9 år tidligere – og hans tidligere kærestes involvering) og jeg bad dem sige hvad der stod – fra overskrift over rubrik til brødtekst og underrubrikker. Vi gennemgik hvert afsnit i brødteksten og resumerede dem. Da vi havde gjort det spurgte jeg eleverne om hvilken form den var skrevet i. De forstod ikke spørgsmålet – men da jeg spurgte hvordan de samme begivenheder ville være skrevet i deres historiebog gik det op for dem – eller nogle af dem – at artiklen jo netop havde det vigtigste først. Ugen før havde jeg hængt nogle skrivemodeller fra tverskovs bog op på opslagstavlen – og jeg kunne nu pege på nyhedstrekanten og timeglasset og illustrere hvordan vores artikel var formet over timeglassets struktur. Vi snakkede lidt om rubrikkens funktion som opsamlende og kondenserende – og om hvornår og hvem der skulle skrive den.

Dernæst bad jeg eleverne være omhyggelige med at skrive kilder på deres artikler. Og så gik eleverne videre med deres arbejde.

Jeg hjalp Karsten med at komme videre med hans historie om frisørerne i Tommerup. De ville ikke fortælle ham om deres konflikter – men Karsten vidste at der var uoverensstemmelser om hvorvidt det var ”rigtigt” af en frisør også at sælge tøj og lave modeshow som den nyeste, New Hair, gjorde. Jeg forsøgte at få ham til at skrive en rubrik og til at ramme historiens kerne. Det var ikke let. Så bad jeg ham skrive de to frisørers argumenter ned – uden at have hørt dem fra dem selv – jeg håber så det kan føre ham videre til en artikel eller til et interview.

Palle og Jens havde lavet tre interviews – Palle antydede at de var opspind. Det må vi tage op. Da jeg bad dem om at skrive teksten om efter de ting vi havde snakket om tidligere blev Jens lidt irriteret – skulle de så lave teksten om hver gang vi fandt på noget nyt. Jeg forklarede – og vi prøvede i fællesskab at arbejde med artiklen – som fik en tydligere rubrik – men som stadig var tre interviews på række – ikke tematisk bestemt og redigeret.

Kenneth lavede ingenting. Steen og Andreas fortsatte med at finde ting til underholdningssiden – jeg talte igen med Andreas om at komme i gang med en artikel. Steen påpegede i sin evaluering at det vigtigste var at få Kenneth og Rene i gang – et lidt underligt krav fra ham, synes jeg.

Signe havde interviewet Mette og forsøgte at skrive det ned. Også hende talte jeg med om rubrik og overskrift. Jeg er spændt på resultatet.

Ellen og Katrine gik – den ene skulle vist til lægen...

Amar fik hjælp af tolken til at skrive sit interview med Amina og Emine.

Andreas og Steen interviewede onsdag læreren om vendepladsen og skolens holdning. De skrev vist ikke noget ned – mandag havde skrevet en lille halv side som trænger til kraftig respons. Jeg fik ikke tid til det ordentligt.

Tirsdag den 26. november. Herfra stod det stadig mere klart for mig at vi havde et problem med at få afsluttet projektet. Kommentarerne i notatet er nu af organisatorisk art og ikke relevante i denne sammenhæng.

Redigeret af Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.did.bundsgaard.net/bilag/empiri/notater/notatomtallerupnews/
index.php
SmartSite Publisher