Ph.d.-afhandling
af Jeppe Bundsgaard
Danmarks Pædagogiske Universitet
Bidrag til danskfagets it-didaktik
Udskrift |Site map |Fold ud |

10.1.4.1. Notat om de foreløbige analyser af elevinterviewet

[Se http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/udkast/delprojekter/elevinterview for opgaver og baggrunde for opgaverne]

Samarbejde & argumentation

Magt over computeren

Det virkede som om eleverne næsten alle opfattede det som mest naturligt eller hensigtsmæssigt at en dreng satte sig ved tastaturet og, hvis der var to drenge, også ved musen.

Fordelingen af opgaver foregik oftest ved en slags kamp om pladserne. I en enkelt gruppe bestod kampen i at blive fri for at skrive. Der var tilsyneladende ikke opmærksomhed på hvad der kunne vise sig mest hensigtsmæssigt for gruppen eller enkeltpersoner.

Magten over computeren giver tilsyneladende uindskrænket ret til også at bestemme hvad og hvornår der skal trykkes på en given valgmulighed (jf. Eksempel 5 nedenfor). De andre accepterer denne magtudøvelse, men bliver irriterede i længden.

Initiativer: Jeg foreslår at vi tager en klassediskussion om magt over computeren, hvor eleverne får lejlighed til at diskutere fordele og ulemper ved at det altid er nogle bestemte der sidder ved computeren, og hvor de selv kan deltage i udviklinen af regler for gruppearbejde ved computeren. Det kunne fx være: ”Vi skal fordele opgaverne” – fx nu sidder du ved computeren så skifter vi om 10 minutter. Eller Du står for at læse op fra skærmen. ”Vi må ikke klikke på en valgmulighed før alle er enige om det” osv.

Fokus

Eleverne er naturligt optaget af formelle problemer ved skrivning – særlig komma, stavefejl og punktum. Det er jo helt nødvendigt at være dét i nogle situationer – men ifølge processkrivningsteoretikere er det en uhensigtsmæssig praksis hvis opmærksomhed på det formelle altid er i centrum. Gode skrivere er indimellem kun opmærksom på (planlægning af) indhold, andre gange mere på form og formelle træk ved teksten – og denne evne til at se bort fra det formelle betyder at indholdet kan formuleres sammenhængende og flydende i stedet for opsplittet og blokerende (jf. Frederiksen & Knudsen 1999:359). Der er flere eksempler på at stavningen fik en blokerende virkning på udformningen af et sammenhængende og dækkende indhold.

Eksempel 1. Christopher, Rie og Pernille er ved at skrive argumenter ned for at Katrine skal stå ansigt til ansigt med Peter når hun slår op med ham (1:103-145)

Pernille

Skriv det med følelser

Christopher

Ja og altså man udtrykker mere sine følelser hvis man siger det altså foran altså står foran. Øhm (skriver)

Pernille

Utro... når

Christopher

Udtrykker

Rie

Kan det være lige meget med stavefejl?

Jeppe

Ja, fuldstændig!

Christopher

Ahr er der nu flere stavefejl? Når ja, der skal to k'er i for fanden. Udtrykker.

Rie

[Bedre sine følelser

Pernille

[Sine følels...

Christopher

Ja... (skriver) sene, det er forkert.

Pernille

Ja...

Christopher

Sine. Det er også forkert. (Højt:) Hvordan skriver man det? (Vender sig mod Rie) Ik' spø[uhørligt]

Rie

(smiler) [Nøjr] (tilføjer prøvende et n, griner)

Christopher

Bare så'n sine?

Pernille

Ja'

Rie

Med et n eller to n'er..?

Jeppe

Ja, det er rigtigt.

Christopher til J

Det der?

Jeppe

Ja, det er rigtigt.

Pernille

(Christopher skriver videre) Ikk' med g ... l.

Rie

-else, nej

Pernille

Følelse

Rie

Nej, skidt med det

Christopher

Følelser ... nej!

Pernille

Og, vis man

Christopher

Står der ikke hvis

Rie

Nej der skal h foran

Christopher

Det hele det skal med. Er du sikker. Det ser ikke særlig rigtigt ud. Føelser

Jeppe

lelser. Med et l efter ét e. F-ø-l-e-l-ser. Følelser

Christopher

l-e-l

Jeppe

lelser

Rie

Så der skal være e imellem s-er

Christopher

Og så et til?

Rie

eller hvad?

Jeppe

lelser, med to l'er

Christopher

Hvis man

Pernille

[uhørligt – taler for sig selv]

Rie

[uhørligt] Står foran hinanden eller et eller andet

Christopher

Foran personen. (skriver) Er det ét?

Pernille

Ja, såd'n der.

Rie

Jear.

Rie

Skal vi bare sige det?

Pernille

Ja...

Eleverne havde flere argumenter og iagttagelser de kunne have skrevet ned – men når nedskrivningen af en linie tager omkring 2 minutter, er det klart at hverken de (jf. Ries ”Skal vi bare sige det?”) eller jeg mener der er tid til at fortsætte. Havde de fulgt min opfordring til at fokusere på indhold og ikke formelle træk, ville de ganske givet kunne have skrevet en længere og mere interessant tekst.

Denne fokus på det formelle er et problem når den enkelte elev skal skrive alene, men særlig når det skriftlige udtryk skal gælde for en hel gruppes udtryk. De gode stavere kan have svært ved at acceptere at de mange fejl får lov at stå urettede – men det er for mig at se væsentligt at eleverne arbejder med at bestemme hvornår noget er i fokus og hvornår det ikke er det.

Initiativer: Mit forslag er at vi gør det til et fast tilbagevendende punkt ved indledningen til (dele af) et gruppearbejde at klassen eller grupperne gør sig klart hvad der er i fokus for gruppens opgaver. Er det stavning, er det diskussionen i sig selv (det er det jo fx hvis diskussionen er en forberedelse på en fælles klassediskussion), er det et svar på en opgave som skal afleveres til læreren, er det de enkelte deltageres indsigter (skal gruppens medlemmer forstå nogle sammenhænge, fx lære en regel eller læse en artikel) osv.

Ideudvikling

Jeg så både situationer hvor eleverne brugte hinandens ideer til at tænke videre fra (cummulative, jf. min side om Thinking Together: http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/it-didaktik/tt), jeg så ideer blive overhørt eller forkastet uden afprøvning (competitive eller disputational) og jeg så ideer blive accepteret uden diskussion – og uden egentlig enighed.

For at starte med det sidste først. På spørgsmålet om hvordan Katrine skulle få slået op med Peter valgte eleverne hhv. email, sms, at hun skulle stå ansigt til ansigt med ham eller ringe. Der var ingen diskussion om det blandt nogen af grupperne – det virker usandsynligt at der ikke i nogen af grupperne har været uenighed. Men det er tilsyneladende ikke blevet opfattet som acceptabelt at markere uenighed. Sådanne diskussioner findes ikke i noget af det materiale jeg har transskriberet – og jeg kan ikke på stående fod mindes at det skulle forekomme i de øvrige gruppearbejder. Det er ærgerligt, fordi det netop er igennem argumentation og konstruktiv uenighed at eleverne får dybere indsigt i det de taler om.

Et eksempel på en samtale der kunne have været udviklende (explorative), men som ender som konkurrence mellem personer og ideer (competitive) findes nedenfor. Jeg kalder den konkurrerende fordi eleverne hver har sine ideer og næsten ikke forholder sig til hinandens forslag. Deres ide er deres og det er den der skal føres frem. De steder hvor Christopher forholder sig til Pernilles forslag kunne have udviklet sig til udviklende samtale, hvis Christopher havde givet plads til at Pernille kunne argumentere for sine ideer og Christopher havde svaret med sine modargumenter. Bemærk hvordan Rie (for en sjælden gangs skyld) står fast på sin ide, og at Christopher nødtvungent giver den rum, men at han ender med at tage en rask beslutning som fører gruppen på endnu et vildspor.

Eksempel 2. Konkurrende samtale med explorative muligheder (1:315-337)

Pernille

Du kan vel skrive øhh Coca-Cola

Christopher

Det hjælper os [ikke særlig meget.

Jeppe


[Hvis I skriver Coca-Cola, hvad får I så for nogle sider?

Christopher

[Hvad så med Warner Brothers.

Pernille

[Så Harry

Rie

[Coca-Cola og Harry Potter

Pernille

(begynder at skrive Harry Potter – Christopher tager over)

Christopher

(Til Pernilles forslag) Ja ... nej, for det [kan sikkert heller ikke hjælpe os.

Rie


[Coca-Cola og Harry Potter, måske

Rie

Prøv, [prøv og skriv det, prøv og skriv Coca-Cola og Harry Pot... nå...

Christopher


[Ej, jeg tænker mere på Warner Brothers (skriver)

Christopher

(vender sig lidt mod Rie) Nej, men hvad prøv og sig, hvad...

Rie

Coca-Cola og Harry Potter


(en lærer kommer ind og undskylder – henter noget og går igen. Elevernes koncentration omkring deres samtale forandres et øjeblik – Og Rie begynder på en ny vinkel)

Rie

[uhørligt] samarbejde dér

Christopher

(Kigger ned og på skærmen) Jaer.

Rie

Hvis man ledte efter det.

Christopher

[uhørligt] ku jo godt være.

Pernille

Ku osse. (skriver)

Rie

Så tror jeg du skulle skrive det hele.

Pernille

Coca-Cola

Christopher

Warner Bros

Christopher

Online. (er kommet ind på Warner Bros. hjemmeside) Haløjsa der var godt nok meget her.

Eksempel 3. Eleverne udvikler i fællesskab en ide. Kummulativt. (1:171-176)

Pernille

[bruge (dikterer til Christopher) For det første ville vi bruge.

Rie

Søgemaskinen

Christopher

Punktum. Skal vi så skrive videre der, eller gå ned på næste?

Jeppe

Det kommer an på hvad I...?

Pernille

Om Harry Potter selvfølgelig

Rie

Og søge efter Harry Potter


Initiativ: Jeg mener det er særdeles vigtigt at eleverne får lært at gøre brug af og udvikle hinandens ideer, at de begynder at opfatte samarbejdet som en ”hold-indsats” og ikke som en konkurrence. Det tror jeg kan ske ved at vi tematiserer det før, under og efter gruppearbejde. Fx ved at bede dem evaluere arbejdet, diskutere hvad der var godt ved formen, hvad der var skidt osv. Det kan så føre frem til at de formulerer nogle klasseregler for gruppearbejde – nogle regler som de og lærerne & jeg skal tilstræbe at bruge både på klassen og i gruppearbejde.

Opgaveløsning

Jeg bemærkede generelt at eleverne var for dårlige til at give sig tid til at forstå den opgave de var igang med. Ved alle grupperne måtte jeg forklare de mere subtile sider af opgaven om Pias historie om at Coca-Cola fik penge fra Warner Bros. for at reklamere for Harry Potter. Men flere gange var elevene heller ikke på det rene med den overordnede opgave før de gik i gang – jf. fx nedenstående eksempel

Eksempel 4. Christopher begynder på løsningen af opgaven før han har læst hvad den går ud på – og på trods af at de andre protesterer (1:611-619).

611

Christopher

(læser mumlende op) Synes det var en dårlig aftale. Men hun mangler nogle argumenter. Hjælp hende med at finde nogle argumenter og vis hende hvordan hun skal gøre, hvordan hun vil gøre noget ved det. (klikker på det trede billede, som han har læst teksten op fra).

612

Rie

Hva... øhmm.

613

Christopher

”Katrine kan” (læser op fra tekstboksen midt på siden).

614

Pernille

Katrine ...

615

Rie

... synes ikke... (Pernille og Rie indleder læsningen øverst på skærmen).

616

Christopher

Gå ind på siden, bla, bla, bla, bla. (Pernille begynder at skrive)

617

Rie

Hva'?

618

Pernille

Det er Christopher der siger jeg skal skrive det.

619

Rie

Jamen, det...

Initiativ: Jeg kunne forestille mig at eleverne kunne lære at tematisere opgaven ved at de efter oplæsning siger opgaven til hinanden og afklarer eventuelle uenigheder om den, at de opfordres til altid at gå tilbage til opgaven og tjekke med den før de betragter en opgave som løst. Denne praksis tror jeg eleverne selv vil være i stand til at udvikle hvis de tematiserer det på klassen i forbindelse med løsningen af opgaver.

Computerbrug

Skrivestrategier, teknisk kunnen (windowsfærdigheder, browserbrug (fx kende til søg på denne side)

Læsestrategier på skærm.

Jeg kunne iagttage tre forskellige læsestrategier – den ene eksemplificeret ved Christopher, der flere gange læste teksten omkring felter med valgmuligheder eller til indtastelse af tekst i stedet for at skabe sig et overblik over siden og forstå hvor hans læsning skulle begynde. Hans opmærksomhed rettedes ofte først mod midten af skærmen og derefter evt. henledt af Rie mod toppen eller bunden. Denne læseform kan sammenlignes med måden vi læser et billede på (og den minder vel også om den måde vi møder verden med synet: Vi fokuserer på det der er i midten af vores synsfelt – lige frem for os) – men den gav tydeligvis problemer med opgaver udformet af en person der har sine sociale og kulturelle fødder solidt plantet i en papirorienteret tradition. Jeg starter ved begyndelsen – det vil for mit vedkommende sige i øverste venstre hjørne – og slutter ved slutningen – dvs. i nederste højre hjørne.

På sin vis er Christopher godt hjulpet i den mere 'moderne' del af webbet – for der er masser af sider der er bygget op efter et princip om at det vigtige er i midten. Det betyder dog ikke at Christopher kan hvile i tryg forvisning om at han har tiden på sin side, for de opgaver som han skulle løse under interviewet og kommer ud for i mange andre undervisnings- og andre situationer fremover vil kræve en evne til at kunne bruge andre læsestrategier end den midtcentrerede. Han skal kunne finde oplysninger eller forståelser som afsenderen ikke nødvendigvis opfatter som det centrale – jf. spørgsmålet om hvem det egentlig er der får penge af hvem – Coca Cola eller Warner Bros. Det er ikke noget man finder ud af ved at følge alle de fremhævede links (se eksemplet nedenfor).

Christophers andet problem er at han er så let at aflede. Hvis der er noget flot grafik, en intro eller et spil osv. så falder han i staver over det og begynder at spille eller at se introen til ende.

Den første læsestrategi kan vi kalde for den centrerede læsestrategi.

Den anden læsestrategi er den der begynder i øverste venstre hjørne og ikke stopper før nederste højre er nået. Den så jeg også praktiseret (hvem det var, husker jeg ikke på stående fod). Denne læsestrategi har det problem at den tager rigtig meget tid, at den er ufokuseret – læseren glemmer tilsyneladende hvad han eller hun er på jagt efter og ender derfor let med ikke at opdage såvel de mere subtile som de helt åbenlyse muligheder.

Den anden læsestrategi kan vi kalde for den lineære læsestrategi.

Og så er der den tredie – den som Rie i en vis udstrækning beherskede: Den der orienterer sig overordnet på den side hun er kommet til og derefter forestiller sig hvor på siden der kunne være en vej til det hun søger.

Den tredie læsestrategi kan vi kalde for den fokuserede læsestrategi.

Hendes forestillingsevne såvel som hendes selvsikkerhed var begge utilstrækkeligt udviklet. Hun gav flere gode og konstruktive forslag til hvad de skulle gøre med og på den pågældende side – men når hendes forslag ikke blev fulgt af den med magt over musen og tastaturet, gik der ikke lang tid før Rie accepterede det alternative valg og endda forsvarede det over for mig:

Eksempel 5. Efter en pause forsøger Christopher, Rie og Pernille at finde sider om hvordan Coca-Cola angiveligt betales for at reklamere for Warner Bros.' Harry Potterfilm (1:339-363)

Rie

Jeg synes [øhh Harry Potter og Coca Cola eller et eller andet ... for at se [uhørligt] samarbejde

Pernille

(Christopher prøver at skrive) Nu vil jeg prøve og skrive

Rie

Hov det var ikke kun . nå.

Pernille

Nå ja og Coc... Prøv lige at gå tilbage

Christopher

Ej, vent lige lidt det kan godt bruges der er vist noget (mumlelæser) Hey ”of...” måske er der noget her. (Klikker på Warner Bros.-hjemmesidelink)

Pernille

Er der er den der dims de skal fange.

Christopher

[uhørligt]

Pernille

Den er faktisk meget god Harry Potter.

Christopher

[Skal vi bare sidde og vente her eller hvad?

Pernille

Er det et tog der kommer der?

Jeppe

Hvorfor tror I I kan finde noget med Harry Potter og Coca Cola på den side der.

Rie

Fordi at [det var også noget med Warner Brothers.

Pernille

[Fordi det er Warner Brothers.

Jeppe

Er der også noget om Coca Cola?

Rie

Nej, men det kan jo være vi finder noget om det herinde. Hvorfor skipper du ikke introen (peger på skip intro-link på skærmen)


Eksempel 6. Christopher, Rie og Pernille søger efter om det er Coca Cola eller Warner Bros. der giver den anden penge for samarbejdet om Harry Potter Filmen (1:285-304).

Christopher

Går bare ind på dot com. Her. (Klikker på det øverste link i Altavistas søgeside. Coca Colas side kommer frem). Okayyye.

Pernille

Åhr, århar.

Christopher

Coke music. (Christopher kører med musen fra den ene runde kugle der vokser og formindskes rytmisk til den næste – han og Pernille læser navnene op på skift)

Pernille

Vanilie Coke, Oh!

Christopher

American [Idol

Rie

[Partnership (peger på den sidste af cirklerne, der hedder Youth Partnership). Uarh, jeg ved ikke (lavt)

Christopher

(klikker på Youth Partnership – og Rie trækker sin tvivl i sig. Billedet kommer frem). Så skal vi se.

Rie

Bare lav den større nu.

Christopher

Oukay. Tiger Woods. (En stemme og nogle lyde). [uhørligt (læser op eller gentager et ord fra filmen der kører på siden)]

Pernille


Rie

Jeg tror ikke der er så meget der. [uhørligt]

Pernille

[uhørligt] (Rie og Christopher kigger nærmere på skærmen efter andre muligheder)

Christopher

Ja, det er i hvert fald ikke det her vi skal bruge.

Rie

Skal vi prøve at klikke på noget af det her oppe. (Christopher kører med musen hen over bjælken med muligheder oppe i toppen af siden, standser 3/4 henne)

Christopher

”What do you think?” Det kan vi godt gå ind på det her.

Rie

Så prøver vi. (Christopher klikker)

Christopher

”Name”, vi skriver bare mit. (går i gang med at udfylde et skema hvor man kan skrive sin mening om sitet, de specifikke sider de netop har været inde på osv.)

Pernille

År, skuffende.

Rie

Hvad er det, hvad skal vi skrive? Hvad skal vi bruge det til at skrive noget der?

Christopher

Ja men det er fordi vi sender så noget til dem og så får vi svar. (Kikker på uret) nej, det kan vi altså ikke nå påe ... to minutter. Det kan vi vist godt glemme.

Initiativ: Hvordan får vi eleverne til at skabe sig et hurtigt overblik – dvs. fornemme sidens kommunikationssituation (hvilken type afsender, hvilke interesser og mål, hvilket emne og fra hvilken vinkel, hvordan er siden bygget op)?

Og hvor vil der i givet fald være det man selv skal bruge (hvordan vil modtagermål og -interesser stemme overens med afsendermål og -interesser) kunne findes?

Kan vi lave øvelser eller diskussioner der giver opmærksomhed på sideopbygning? Kan vi tematisere læsestrategier?

Internetsøgning

Hvordan gjorde eleverne?

De tænkte først og fremmest i sites – vi må gå ind på Coca-Cola, Harry Potter, Warner Bros. Når de søgte på nettet var det dybest set blot for at finde disse sites, som de så forventede at kunne surfe igennem efter de oplysninger de søgte. En sådan løsning var ikke hensigtsmæssig fordi opgaven i første omgang gik ud på at finde en formentlig fejlbehæftet kilde – og i anden omgang på at finde nyheder der var mere end et halvt år gamle.

Opgaverne lagde op til en anden forståelse af internettet – som et sted bestående af tekster på sites. Derfor ville den rigtige søgemaskine være en robot som Google, fordi den søger alle tekster i sin hukommelse (det er ideelt set alle tekster på internettet) igennem for de nøgleord man har tastet ind.

Hvordan forberedte de sig?

Jeg havde lavet en indledende opgave til Katrines undersøgelse af Pias oplysninger. Den gik ud på at eleverne skulle forberede deres søgning før de gik i gang. Forberedelserne bar præg af at eleverne ikke havde bidt mærke i de mere subtile elementer af opgaven – Katrine antog at Pia tog fejl i hvem der betalte hvem og ville finde ud af om hun havde ret. Elevernes forberedelse bestod i alle tilfælde i at udtænke hvilke sites de skulle ind på – og ikke i at finde på stikord der kunne være relevante i en søgning efter Pias kilder og oplysninger.

En grundig forberedelse kræver en række indsigter.

For det første skal man kende principperne for hvordan internettet er bygget op og hvordan søgemaskinerne søger.

For det andet skal man vide hvad man søger efter (fx læse opgaven grundigt, kende så meget til emnet at man ved hvilke dele af det der er interessante og hvilke der er uinteressante i den givne sammenhæng, vide hvem der kan have skrevet om det – og om de i givet fald kan forventes at bruge nettet som publiceringssted osv.)

For det tredie skal man kunne forestille sig tekster der kan handle om emnet. Sådanne ”virtuelle” eller forestillede tekster har afsendere med interesser, mål og fokus. Og i en søgesammenhæng kan sådanne tekster siges at bestå af kombinationer af nøgleord, der ikke optræder i andre typer tekster end de søgte. Dvs. at tekster om at Warner Bros. har aftalt med Coca-Cola at de har ret til at reklamere for og/eller med Harry Potter i forbindelse med Harry Potter-filmen har i hvert fald tre nøgleord: ”Warner Bros.”, ”Harry Potter” og ”Coca-Cola” – og måske fx ”reklamere”, ”merchandise”, ”film” osv. Eleverne skal arbejde sig frem til en forståelse af tekster som sådanne nøgleordssamlinger og de skal udvikle færdigheder i at søge på sådanne nøgleord.

For det fjerde skal man kunne søge og finde – dvs. bruge sin nøgleord i fx Google, kunne vurdere om man får et passende antal links (eleverne blinkede ikke over at få 2 mio. sider med Harry Potters navn – for de opdagede ikke at antallet af links var så stort) til at man kan kigge dem igennem uden at skulle bruge uforholdsmæssig lang tid på uinteressante sider.

Hvordan behandlede eleverne de sider de fandt?

Se Eksempel 6, hvor Christopher, Rie og Pernille på må og få bevæger sig fra Coca-Colaforsiden ind på en side om Youth Partnership og herfra til en side hvor man kan give kommentarer til sitet, siderne om Youth Partnership mm. og hvor Christopher uden at orientere sig nærmere går ud fra at han her kan stille et spørgsmål til Coca Cola om de oplysninger han søger. Han opdager ikke at han ikke har opfattet sidens formål korrekt.

Denne tur er ganske typisk og tyder på at eleverne i meget lille grad har fornemmelse for hvad internetsider er, hvad man kan finde på dem og hvordan.

Der var en enkelt gruppe, den med Lasse, Bjørn og Tobias, hvor Lasse og Tobias tilsyneladende havde forstået noget mere af hvad de havde med at gøre.

Et andet eksempel er når eleverne efter lidt hjælp fra mig har fundet sider der omtaler Coca-Cola og Warner Bros.'s aftaler. Også her foregår det hele meget tilfældigt. Før nedenstående eksempel havde Christopher, Pernille og Rie været inde på en underside på SaveHarry.com – undersiden handlede ligesom resten af sitet om Coca-Colas omklamring af Harry Potter – og en ganske kort orientering på siden ville sandsynligvis have ført dem til forsiden hvor de oplysninger de søgte var at finde.

Her i eksemplet kan man bemærke hvordan særlig Christopher ikke læser eller orienterer sig, men blot klikker sig lidt frem mod det der er i centrum eller fremhævet eller på anden måde tiltrækker sig hans umiddelbare opmærksomhed.

Eksempel 7. Christopher, Rie og Pernille har søgt på ”Coca-Cola og Harry Potter” og efter nogle undersøgelser af linksiden finder Christopher en side fra B&T Marketing & Media.

Pernille

Hey der er flere sider. (Christopher har fundet et link han trykker på. Frem dukker det engelske B&T Marketing & media).

Christopher

”About us”. (klikker, siden loades ind)

Rie

Nej, der stod jo noget der (peger anmodende). Om at de arbejdede sammen.

Christopher

Var det det? (klikker tilbage)

Rie

Ja ... ”In the mother of all sponsorship deals, it was confirmed this week that Coca-Cola paid ...

Christopher

Så markerer vi det.”

Rie

Nej, jeg tror det er det hele.

Jeppe

Kan I forstå hvad der står?

Rie

[Ja

Pernille

[Næ

Christopher

[Kun noget af det.

Rie

Mn, er det det? [uhørligt] vi har ledt efter?

Jeppe

[uhørligt]

Rie

Ved jeg nemlig ikke.

Pernille

Skal vi prøve det?

Rie

Du behøves egentlig ikke markere det?

Christopher

Det er det heroppe.

Jeppe

Men er I sikker på at det er det I har fundet?

Christopher

Jamen det står der jo. Der står hvor meget de betaler også. [Så skulle vi bare sætte det ind der hvor det står ikke?

Jeppe

[Nå ja ... Så Coca Cola betaler. Ja. Nej prøv at se [hvad der står

Rie

[Der stod Coca-Cola havde tjent penge.

Jeppe

Ja, der stod at Coca-Cola havde tjent penge.

Christopher

Nå!

Rie

Fordi de havde sponseret

Jeppe

Er det Coca Cola havde tjent pengene.

Rie

Ja fordi de havde været sponsorer.

Jeppe

Står der ikke ”Coca-Cola paid”? Altså betalte 150 mio. dollors

Rie

”It was confirmed that this week”, jo det står der.

Jeppe

Så her står der faktisk at det er Coca Cola der betaler. Pia hun påstår at det var Coca Cola der fik pengene.

Christopher

Lier! Skal vi så kopiere det der og sætte ind i den lille kasse.

Når man har forberedt sig og fundet et passende antal sider, hvad gør man så?

Redigeret af Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.did.bundsgaard.net/bilag/empiri/notater/notatomdeforeloebigeanalyserafelevinterviewet/
index.php
SmartSite Publisher