Ph.d.-afhandling
af Jeppe Bundsgaard
Danmarks Pædagogiske Universitet
Bidrag til danskfagets it-didaktik
Udskrift |Site map |Fold ud |

6.3. Forumdialog

Jeg analyserer en række dialoger i fora (se bilag 10.1.2.3.1., 10.1.2.3.2. og 10.1.3.1.). Analysemetoden er en kategoriseringsmetode inspireret af Grounded Theory-metodologien (Holm & Schmidt 1995).

Først læste jeg dialogerne igennem på hjemmesiderne hvor de lå, og udvalgte på baggrund heraf nogle som jeg mente repræsenterede forskellige debatformer og forskellig grad af vellykkethed. Indlæggene lå i trådvisning og jeg kunne således kun se hvordan rækkefølgen var på de enkelte indlæg inden for en tråd. Jeg ville gerne følge indlæggene kronologisk, og derfor hentede jeg indlæggene ud fra databasen. For at begrænse informationsmængden (og af gengivelsesmæssige grunde; så der kunne være plads til alle oplysninger på sidens bredde) nøjedes jeg med at medtage indlæggets nummer (id), emnet, teksten, forfatternavnene og tråd-nummeret. Nu havde jeg mulighed for at læse indlæggene i den rækkefølge de var skrevet i, og jeg kunne følge med i hvilket indlæg de eventuelt var svar på, ved at se på trådnummeret (en tråd får nummer efter det første indlægs id). Jeg gennemlæste indlæggene igen og kunne ane de første strukturer. Næste gang jeg læste indlæggene i dialogen om alsidig udvikling (10.1.2.3.1.) igennem, angav jeg på papiret en eller flere kategorier (i form af kategoriernes forbogstaver) for hvert indlæg (et indlæg kan fx indeholde både en ide og et argument). Jeg skelnede mellem indlæg der havde en given funktion som primært fokus, og indlæg hvor funktionen var mere underordnet. Jeg gav dem hhv. et stort og et lille bogstav og i optællingerne siden hen hhv. et og et halvt point. Da jeg havde udviklet en række kategorier på denne måde (en såkaldt åben kodning, jf. Holm & Schmidt 1995: 226), læste jeg igen indlæggene igennem fra en ende af på skærmen og angav her påny løbende kategorier. Endelig læste jeg dem igennem sidste gang og redigerede en smule i kategorierne og tjekkede de enkelte tildelinger af kategorier. Derefter gennemgik jeg de øvrige dialoger med samme kategorier. Gennemgangen af disse dialoger afklarede indholdet af nogle af kategorierne og gjorde det klart at en enkelt kunne undværes. Jeg redigerede således de første kategoriseringer og gennemgik alle indlæg på ny med henblik på at finde uoverensstemmelser i måden jeg havde kategoriseret de sidste og de første indlæg på.

I    Ide 
Argument 
S Spørgsmål til ide
Enig (støtter en tidligere ide eller forslag)
T Tilføjelse til ideen.
U Uenig
V Viden/informationer (oplysninger om fakta, fx hvor der ligger en sportsklub)
F Forslag til fælles emne
P Praktisk udfoldelse af en ide (fx beliggenhed af ungdomshus, incl. organisering af praktisk udfoldelse)
G Gentagelse af tidligere ide
H Henvisning til tidligere indlæg (fx fordi det indeholder det der gentages)
O Forslag/kommentar til organisering (on- eller offline)
D Organisering af paneldebatten
R Relation (fx nævnelse af andres navne, kommentarer til personlig debatform)
L Lærer/læring (opsamling eller organisering; spørgsmål til lærer)

Oversigt 30. Ytringskategorier i forumdialoger

Kategorierne er udviklet med henblik på at beskrive hvordan dialogen udvikler sig formmæssigt. Derfor var jeg fx på udkig efter ideforslag, argumenter, angivelse af enighed osv.

På baggrund af kategoriseringerne plottede jeg indlæg-numrene og kategorierne ind i et regneark. Hver kategorisering med stort bogstav gav jeg værdien 1 og hver kategorisering med småt bogstav gav jeg værdien 0,5. Jeg gengav optællingen i et diagram for hver dialog. Oversigten gav mig mulighed for at få øje for udviklingen i dialogerne. Denne analyse kan kaldes for axial kodning (Holm & Schmidt 1995: 228ff.). Jeg behandler dataene i 5.3.2.5.2.

De konkrete kategoriseringer jeg har foretaget, kan ses i bilag 10.1.2.3.1., 10.1.2.3.2. og 10.1.3.1..